Lidelsens filosofi - Schopenhauer og Buddha
Da filosofihistoriens vel nok mest notoriske brokkerøv og gnavpot Arthur Schopenhauer (1788-1860) i sin ungdom blev spurgt hvad han ville beskæftige sig med når han blev stor, skulle han angiveligt have svaret: " Livet er en lidelsesfyldt affære og jeg har sat mig for at bruge mit på at gruble over det. " I en anden del af verden i en helt anden tidsalder satte en ung prins sig et lignende forehavende for og blev i processen den fuldt oplyste Buddha. Disse to mænd så i udgangspunktet lidelse som livets helt centrale grundvilkår og satte sig for at finde svar. Men mens Schopenhauer, formet som han var af den vestlige filosofiske tradition, var tænkeren der ville finde svar på hvorfor det hang således sammen, var Buddhas vej til syvende og sidst praktikerens vej. Ikke nok med at han ville finde lidelsens grund. Han ville også finde en metode til at overskride den; at transcendere lidelsen. Nok så Schopenhauer muligheder for temporært at fange glimt af den sande lykke i kunsten ...